Nomineret til Årets Familiespil 2021
Udviklet af Nathalie Saunier, Rémi Saunier og Tom Vuarchex
Udgivet af Asmodee
- Fra 6 år
- 5-10 min
- 2-6 spillere
Du kan pakke al din paratviden og skarpe hukommelse væk, når Twin it kommer på bordet. Til gengæld skal du have øjnene med dig, for i Twin It handler det om at genkende mønstre hurtigst af alle. På skift lægger spillerne et mønsterkort på bordet, og så gælder om hurtigst at pege to ens kort ud, så man får et stik. Og det er lidt sværere end det lyder, for mønstrene er nok smukke, men på sådan en lidt syret måde, der godt kan spille en et puds. Og for lige at toppe det, så findes der tre af hver slags kort, og hvis man hurtigt ser det tredje kort, hvor en modspiller har et stik med de to andre, kan man stjæle stikket.
sværere end det lyder