Nomineret til Årets Selskabspil 2021
Udviklet af Bezzerwizzer studio og Frédéric Henry
Udgivet af Bezzerwizzer/Asmodee
- Fra 10 år
- 20-40 min
- 2-99 spillere

Timeline har i flere år været et spil, der er elsket af dem, der kender det. Hver spiller har en række kort med begivenheder fra verdenshistorien og man skal på skift komme af med sine kort ved at placere dem korrekt på en tidslinje i forhold til de andre spilleres begivenheder. Blev Danmarks første IKEA-varehus f.eks. åbnet før opfindelsen af pålægschokolade? Og blev Pippi Langstrømpe udgivet før eller efter D-dag? Nu er Timeline sat i Bezzerwizzer-rammer, hvor man kan bytte kort med en anden spiller eller satse på at en anden gætter forkert, og det giver en ekstra dimension til et i forvejen fremragende spil.
en ekstra dimension til et i forvejen fremragende spil