Juryen består af seks uvildige og spilkyndige fagfolk, som gør et ulønnet arbejde for at give de indsendte spil en fair og retfærdig bedømmelse.
Hvis du er interesseret i at støtte op om projektet, skal du være velkommen til at kontakte Guldbrikken for nærmere information.
Annemette Wolff
Har været medarrangør af Viking-Con, Spilfestivalog rubi-con. Tidligere Formand for Danmarks største brætspilsforening Consim. Har i mange år været i Essen på Europas største brætspilsmesse, og har forsynet danske spillere med importerede spil primært fra Tyskland. Annemette spiller og samler på spil, men skriver også artikler, og oversætter spil. Spiller hovedsageligt euro-games, og det vigtigste element for hende er spillenes sociale aspekt.
Michael Lajlev
Michael er passioneret omkring brætspil og elsker at skabe forbindelser til andre brætspilsentusiaster. Han deltager ofte i brætspilsfestivaler og har de seneste 5 år taget turen til Essen Spiel. Michael holder af at udforske et bredt udvalg af moderne klassikere såvel som innovative brætspilsdesigns. Han sætter pris på sjove mekanikker, elegant gameplay og spil, der sætter gang i livlige samtaler—uanset om det handler om gådefulde eventyr, deduktionsbaserede udfordringer eller stemningsfulde, tematiske oplevelser.
Emilie Ørsøe
Emilie har dasket lidt omkring i brætspil siden 2016 med en blandet portefølje som inkluderer arrangering af festivaler, deltagelse i/bedømmelse af/udvælgelse af brætspilskonkurrencer med mere. Selv spiller hun gerne lidt af det hele, men efter tilkomsten af afkom bliver det primært til børnespil og så et enkelt eurogame efter putning en gang imellem.
Michael Hjort
Den galaktiske general med et blødt punkt for skovdyr.
Hvis jeg var et brætspil, ville jeg være en intens og ret uforudsigelig strategisk oplevelse.
Min reol afslører en stor kærlighed til tunge, atmosfæriske universer som Nemesis, Dune og Star Trek.
Men jeg har også en kæmpe svaghed for smukke, taktiske spil som Everdell og skovkrige i Root.
Kort sagt forhandler jeg intergalaktiske fredsaftaler det ene øjeblik og bygger hyggelige skovbyer det næste.
Jeg er en taktisk hjerne, der rummer både episk rum-horror, dyb ressourceoptimering og masser af charme.
Kenneth Lenander
Børnebrætspils-hviskeren (eller noget i den retning)
Kan man kalde sig selv for "børnebrætspilsekspert"? Det lyder måske lidt fint, men efter at have tygget mig igennem bjergvis af regelhæfter, set utallige YouTube-tutorials og fulgt branchen tættere end en stalker, så tager jeg titlen på mig!
Det er ikke, fordi jeg har en mærkelig fetish for spil, hvor reglerne kan forklares på kortere tid, end det tager at koge et æg. Nej, det bunder i min mangeårige karriere som pædagog. Jeg har gjort det til min personlige mission at redde den opvoksende generation fra den evige treenighed: Matador, Uno og Afrikas Stjerne. Der findes nemlig en verden af geniale spilmekanikker derude, som gør det til en decideret fornøjelse – og ikke bare en tålmodighedstest – at spille med børn.
Privat er jeg far til tre på henholdsvis 13 og 17 år. Det er efterhånden kun knægten, jeg kan lokke til bordet med løfter om episk loot og strategisk overtag. Hunden vil gerne være med, men hun er elendig til at holde på kortene, og konen kræver som regel en del overtalelse (og chips og kaffe). Heldigvis har jeg min spilgruppe til de tungere sager, hvor ingen spørger: "Er det min tur nu?"…”og dog”
Når jeg ikke spiller, nørder jeg med mit eget spildesign. Jeg har været heldig nok til at få udgivet tre titler indtil videre, og jeg kæmper en indædt kamp for at få flere på hylderne. Men hey, i sidste ende er det en hobby – og hvis det ikke er sjovt, så har man tabt på forhånd!
