Nomineret til Årets Voksenspil 2026
Udviklet af Daniel Byrne, José Gerardo Guerrero, Kevin Peláez & Tirso Virgós
Udgivet af Snak
- fra 8 år
- 30 – 40 min
- 3-6 spillere

Rebel Princess klæder 3-6 spillere på som eventyrets prinsesser, der hver dag i fem dage skal liste sig udenom prinser, friere og en lumsk, fortryllet frø. Stiktagermekanismen er knivskarp og varieres af en ny regel hver runde, så strategien vrider sig og holder selv erfarne spillere på tæerne. Asymmetrien mellem prinsessernes særevner og den klassiske “undgå stik”-spænding gør, at du både skal læse hænder, holde modstanderne i skak og time din egen evne på det helt rette øjeblik. Det er et stiligt og lumsk lille stikspil til ballet ved bordet, perfekt til en blandet flok, der har lyst til hjerterfri med skarpere tænder.
STIKSPIL, HVOR PRINSESSER LISTER UDENOM FRIERE OG EN LUMSK FORTRYLLET FRØ I FEM DAGE
