Vinder af Juryens Specialpris 2024
Udviklet af Johannes Krenner og Markus Slawitscheck
Udgivet af Kosmos
- fra 10 år
- 15 min pr. spil
- 3-5 spillere
I rummet kan ingen høre dig hverken skrige eller kludre totalt op, når I alle i ‘Noobs in Space’ bliver sendt på en farlig rummission.
Hagen er dog, at I alle er totalt amatør-astronauter, så I ikke aner, hvad hverken knapper, skærme eller instrumenterne gør på rumskibet. Derfor starter spillet ved at uddele kort, og derefter er missionen i gang – og netop uvidenheden omkring opgaverne undervejs er dette spils store styrke. I alle spillets missioner får spillerne omkring bordet hver deres kort, som de ikke må vise til de andre, men derimod skal diskutere og ultimativt løse fælles opgaverne ud fra. Det benspænd skaber et fuldkommen unikt samarbejdsspil, der overrasker gang på gang, og netop viser, hvor svær kommunikation er. ‘Noobs in Space’ er en dyb original, medrivende, hektisk og uforglemmelig spiloplevelse, som med overlegent spildesign demonstrerer en af grundstyrkerne ved alle spil: husk at fucke op, hvis du vil vinde.
original, medrivende, hektisk og uforglemmelig spiloplevelse