Vinder af Juryens Specialpris 2020
Udviklet af Jeppe Norsker
Udgivet af Norsker Games
- Fra 16 år
- 1-5 spillere
- 90 min
I de senere år har en ny type brætspil taget farve efter escape rooms – altså de rum, hvor man som gruppe går ind og skal løse en masse forskellige gåder for at komme ud igen. Det har med succes ført til brætspilsudgaver, hvor spillerne rundt om bordet skal løse diverse gåder i fællesskab. Med “50 Clues: Leopold-trilogien” rykker den danske spildesigner Jeppe Norsker hele genren flere niveauer op. Ikke i sværhedsgrad, for gåderne i Leopold-trilogien er bestemt til at løse med snilde og logik. Det er derimod historie-fortællingen, man spiller sig igennem, der for alvor giver Leopold-trilogien kant. For hver gåde, man løser, bringer man nemlig den kvindelige hovedperson tættere på sit mål i en vild vrangforestilling om verdens ondskab, og hvordan den skal stoppes. Spillet er overraskende barskt og brutalt og derfor aldersmærket til 16 år. Det anbefaler vi også som minimum, men hold da op en fortælling man så kommer med på.
overraskende barskt og brutalt